I dag findes der et enormt udbud af havemøbler i træ. De fleste er lavet af nåletræ eller forskellige former for ædeltræ. Især møbler af ædeltræ er blevet meget almindelige og populære. Fælles for alle havemøbler i træ er, at de kræver jævnlig pleje og vedligeholdelse for at bibeholde det flotte udseende - og for at de sikre de kan holde i mange år frem.

Med træolier giver du dine havemøbler den bedste pleje. Træolier trænger dybt ned i træet og mætter, plejer og vedligeholder det.

Derved opnår du et naturligt udseende og en robust vandafvisende overflade. Som med alt andet træbeskyttelse gælder det, at farveløs træolie og træolie uden midler mod skimmelsvamp ikke yder tilstrækkelig beskyttelse.

 

Sådan afrenser du dine havemøbler

Hvis havemøblerne er meget snavsede eller misfarvede af skimmelsvampe rengøres de med Trærens. Almindelig rengøring kan klares med Colour-uderens-Plus.

Nedbrudte træfibre og tidligere behandlinger med dårlig vedhæftning slibes væk. Misfarvede områder slibes ned til det friske træ.

Slibestøv og andet løst materiale skal fjernes med en hårdt opvredet fugtig klud. Når træet er helt tørt er møblerne klar til at blive behandlet.

 

Sådan behandler du dine havemøbler

Nye havemøbler skal først affedtes grundigt med f.eks. xylen eller cellulosefortynder for at fjerne evt. overskydende grundbehandling. Derved sikres en ensartet sugeevne og du undgår skjolder.

Møbler som ikke er imprægnerede grundes først med grundingsolie. Møbler af trykimprægneret træ samt møbler af ceder, teak og andet holdbart eksotisk træ behøver ingen grunding.

Afhængig af trætype påføres forskellige ædeltræsolier. Påføring sker med pensel eller klud. Træolien omrøres grundigt før og under brug. Træolien skal påføres alle flader så du undgår, at træet slår sig.

For at opnå den bedste holdbarhed skal behandlingen gentages vådt-i-vådt med ca. 30 min. interval. Når træet er ensartet mættet overalt har det fået nok. Ca. 30 min. efter sidste behandling tørres overskydende olie bort. Alternativt kan træbehandlingen gentages efter 48 timer, når olien er hærdet.

Havemøblerne skal genbehandles 1-2 gange årligt efter behov. Ved genbehandling kan der laves et prøvestrøg på et mindre synligt sted for at teste farven. Bliver farven for kraftig så kan der fortyndes med farveløs træolie 1:2.

 

TIPS: 

Vandrette flader er mest udsatte for solens UV-stråler. Ofte kan du nøjes med at genbehandle disse flader og f.eks. kun genbehandle de øvrige flader hver anden gang. Det gør det lidt lettere at vedligeholde.

Hvis du gerne vil nedtone den røde farve i visse typer ædeltræ (f.eks. nyatoh eller meranti) kan du anvende farven Teak, som vil få træet til at fremstå mere brunt.

Vinteren er hård for havemøbler af træ. Hvis det er muligt, bør de derfor opbevares under tag om vinteren. Dog ikke i opvarmede rum da det kan forårsage udtørring af træet.

Colour plus

Ring eller skriv

:
:
: